Umbraco CMS
Umbraco CMS er
ofte det rette valg til mindre og mellemstore websites - og det
danner basis for en stor del af de totale antal websites, der
bliver lavet i Ukraine for tiden. Umbraco er dog hverken begrænset
i størrelse eller absolut heller ikke et "lavpris" CMS, selvom det
anvendes i den licensfrie udgave. Det kan faktisk rigtig meget - og
med flere end 75.000 installationer verden over, betyder det, at
det er forholdsvis gennemprøvet - og at der er masser af udviklere,
der kan arbejde med det.
Umbraco har mange af de samme strukturelle elementer som Sitecore .
Umbraco består af skabelon og XSLT-baseret layout, som giver en
meget fleksibel måde at lave meget visuelt avancerede websites -
samtidigt med, at det er nemt at integrere .NET-funktionalitet
direkte. Ud over at Umbraco er et teknisk fornuftigt valg til mange
typer af websites, er det meget populært blandt Webmastere, fordi
det er meget brugervenligt og genererer valid XHTML uden
problemer.
Publicering og workflow i Umbraco
Publicering i Umbraco fungerer grundliggende ligesom i Sitecore
- man kan enten gemme site indhold eller gemme og publicere i en
operation. Enhver publicering har roll-back funktionalitet, hvilket
betyder at man altid kan gå tilbage til en tidligere version.
Der findes ikke noget egentligt workflow i Umbraco. Det er
dermed ikke helt ligetil at justere en godkendelsesprocedure for
nyt indhold på Umbraco, og hvis der er mange webredaktører, kan det
potentielt skabe problemer. Der findes notifikationmuligheder, men
de har desværre kun begrænset anvendelighed. Man kan dog
naturligvis implementere sine egen workflows udenom Umbraco
kernen.

Umbraco har et minimalistisk look - og kun det helt
fundementale for CMS redigering er tilgængeligt for
Webmasteren.
Adgangs- og medlemsstyring i Umbraco
Umbraco har siden version 4.0 understøttet ASP.NET membership
provider. Membership provideren er implementeret med en række
modificeringer og understøtter f.eks. et udvidet sæt rettigheder
kaldet "Gruppe" - netop dette giver mulighed for at lave en mere
eksplicit adgangsmodel hvor man kombinerer roller og grupper (som
kan være meget anvendeligt for store organisationssites). Med
Membership provideren kan man f.eks. også lade flere forskellige
Umbraco installationer køre med samme medlemsdatabase.
Layout og tilgængelighed
Umbraco er nemt at arbejde med. Det er både meget tilgængeligt
for webmasteren og også relativt nemt at gå igang med for nye
udviklere. Selve layout delen er en af umbracos mange styrker, og
denne har ikke rigtig nogle begrænsninger for hvordan et website
lavet i Umbraco kan se ud eller fungere.
Umbraco og sproghåndtering
Lad det være sagt med det samme. Selvom Umbraco "kan det hele"
er det ikke et stærkt CMS til at håndtere flersprogede websites:
Som udgangspunkt skal de forskellige sproglag være i hvert sit
nodehieraki - og det er på template niveau ikke muligt at skelne
mellem globale og lokale felter, f.eks. "Tekstboks" eller
"DropDownliste". Dette betyder at skal man have rigtig mange
identiske versioner af websitet, nu mindre man begynder at
omdefinere en række fundamentale Umbraco principper og
funktionaliteter. Når dette er sagt er Umbraco dog et fint CMS til
et flersproget website, så længe at man kan leve med disse
begrænsninger.
Integrationsmuligheder med Umbraco
Umbraco er et godt valg til løsninger der har integration med
andre systemer. Fordi Umbraco følger .NET´s objekt model meget
1-til-1 er der som udgangspunkt ingen problemer med at lave
integration til Umbraco, så længe det system der skal integreres
mod også har en åben model.
Performance
Umbraco er et lynhurtigt CMS - både for webmasteren, men også i
implementationen forudsat denne er lavet på en hensigtsmæssig måde.
Når man ser dårligt performance på Umbraco vil det typisk være på
grund af overdrevet brug af noder / dokumenttyper og for mange
forespørgsler imellem disse under renderingen af websitet. Er
implementeringen korrekt er der som udgangspunkt ingen performance
problemer med Umbraco.
Compent og Umbraco
Når du vælger at få lavet Umbraco-udvikling i Ukraine, kan du
vælge enten at få lavet en mindre del eller få lavet et 100% færdig
opsat website. Vi har igennem årene produceret rigtig mange Umbraco
websites i Ukraine, og der ligger derfor også en stor mængde af
komponenter tilgængelige, hvor de grundlæggende funktioner er på
plads og der kun skal rettes til. Dette er komponenter som
Kalender, Forum, Nyhedsbrevssystem, Google Sitemap og mange andre
mere specielle komponenter.
Kontakt os for nærmere
information om Umbraco.