CASE: Den Nationale Sundhedsprofil 2010

Af Jeppe Basse
13. marts 2011
Email: LOADEMAIL[jba]DOMAIN[compent.dk]
UdskrivLOADEMAIL[jba]DOMAIN[compent.dk]
Vi har de sidste måneder udviklet databasen www.sundhedsprofil2010.dk for
Statens Institut for Folkesundhed og Sundhedsstyrelsen - og i
torsdags blev sitet lanceret med stor mediebevågenhed. Både TV2,
TV2 News, Aftenshowet og en lang række aviser brugte databasen til
at fortælle forskellige historier om danskernes sundhed.
Tilbage i oktober 2010 da vi startede projektet op, havde vi
efter en række prototypesessioner med de ansvarlige, en klar plan
for hvordan databasen skulle virke: Den skulle være intuitativ,
pædagogisk, og så skulle det gå hurtigt. Det skulle være muligt at
finde de relevante data for forskere, journalister - men også
for almindeligt interesserede danskere. Databasen skulle ikke blot
bestå af tørre tal, men derimod visuelt kortlægge og fremvise
regionale forskelle i danskernes sundshedsprofil.
For at opnå den rette brugeroplevelse var det derfor ikke
kun nok, at det så flot ud grafisk. Datagrundlaget (175.378
spørgeskemaer) skulle også kunne kombineres lynhurtigt - og
fortælle det rigtige visuelt - uden at fortolke data eller lave
misvisende sammenligninger. Det har derfor været lidt af en
udfordring at lave en videnskabelig korrekt database - der samtidig
giver brugeren mulighed for at dykke ned og lave sine egne
dataudtræk omkring geografisk statistiske forskelle på en lang
række sundhedsmæssige indikatorer.

Fra Aftenshow på DR tv den 10.3.2011. Indslag omkring regionale
forskelle i danskernes sundhed.
Ud fra de første tilbagemeldinger - og de mange indslag rundt
omkring i medierne, må det kunne siges, at det i høj grad er muligt
at fortælle om danskernes sundhed fra forskellige journalistiske
vinkler ved brug af databasen - så vi forventer, at det også er et
forsknings- og oplysningsmæssigt værdifuldt
interaktivt værktøj, vi har udviklet.

Databasen er baseret på MS-SQL 2008 og ASP.NET/AJAX - og kan
ses på adressen www.sundhedsprofil2010.dk